Lungebetændelse eller pneumoni er en betændelsestilstand i lungerne. Den påvirker især de mikroskopiske luftsække, der hedder alveoler. Sygdommen skyldes som regel en infektion med virus eller bakterier og mindre hyppigt andre mikroorganismer, visse lægemidler og andre lidelser såsom autoimmune sygdomme.
Typiske symptomer omfatter hoste, brystsmerter, feber og stakåndethed. Diagnostiske værktøjer er bl.a. røntgen og dyrkning af bakterier fra opspyt. Der findes vacciner, som kan forebygge visse typer lungebetændelse. Behandlingen afhænger af den tilgrundliggende årsag. Lungebetændelser, man mener skyldes bakterier, behandles med antibiotika. Hvis det er en svær lungebetændelse, bliver personen typisk indlagt på hospitalet.
Hvert år får ca. 450 millioner mennesker lungebetændelse. Det er 7% af verdens befolkning, og det resulterer i ca. 4 millioner dødsfald. Selvom William Osler i det 19. århundrede beskrev lungebetændelse som "the captain of the men of death" (dødemændenes anfører), har antibiotika, som kom frem i det 20. århundrede både som piller og som injektionsvæske, mindsket dødeligheden. Ikke desto mindre er lungebetændelse en stor dødsårsag i udviklingslandene, blandt ældre, meget unge og kronisk syge.
Tegn og symptomer Symptoms frequency Symptom Frekvens Hoste 79–91% Træthed 90% Feber 71–75% Stakåndethed 67–75% Opspyt 60–65% Brystsmerter 39–49% thumb|left|alt=Et diagram af menneskekroppen med hovedsymptomerne på lungebetændelse|300px|De vigtigste symptomer på lungebetændelse Folk med smittefarlig lungebetændelse har tit produktiv hoste (de hoster slim op), feber efterfulgt af ryste- og kuldeanfald, stakåndethed, skarpe eller stikkende brystsmerter, når de trækker vejret dybt og hurtig vejrtrækning. Hos ældre patienter kan forvirring være det mest udtalte symptom. Hos børn under fem er de typiske symptomer feber, hoste og hurtig eller besværet vejrtrækning.
Feber er ikke et specifikt symptom, da det også forekommer ved mange andre almindelige sygdomme og måske ikke viser sig, hvis patienten har andre alvorlige sygdomme eller er underernæret. Tit ses hoste heller ikke hos børn under to måneder. Flere alvorlige symptomer kan være: central cyanose (blålig farvning af huden), mindre tørst, rysteture, vedvarende opkastninger, meget svingende temperatur eller bevidsthedssløring.
Lungebetændelser som følge af vira eller bakterier har som regel samme symptomer. Nogle årsager forbindes med klassiske, men ikke-specifikke kliniske karakteristika. Lungebetændelse, der skyldes Legionella, kan give mavesmerter, diarre eller forvirring, mens lungebetændelse, der skyldes Streptococcus pneumoniae, forbindes med rustfarvet opspyt, og lungebetændelse, der skyldes Klebsiella-bakterier kan give blodigt opspyt. Ophostning af blod fra luftvejene (hæmoptyse) kan også skyldes tuberkulose, gramnegativ lungebetændelse og lungeabscesser (bylder) og hyppigere akut bronkitis. Af Mycoplasma-bakterier forårsaget lungebetændelse kan føre til hævede lymfeknuder på halsen, ledsmerter eller mellemørebetændelse. Viral lungebetændelse viser sig oftere ved hvæsende vejrtrækning end bakteriel lungebetændelse.
Årsag thumb|alt=Tre runde genstande på sort baggrund|Bakterien pneumokokkerer en almindelig årsag til lungebetændelse. Billedet er taget med et elektronmikroskop Lungebetændelse skyldes som regel infektioner fra bakterier eller virus og sjældnere fra svampe og parasitter. Selvom der er fundet over 100 stammer af smitstoffer, skyldes langt de fleste tilfælde kun få af dem. En blanding af vira og bakterier ses i op til 45% af infektionerne hos børn og hos 15% af de voksne. I ca. halvdelen af tilfældene kan man ikke finde årsagen trods mange prøver.
Betegnelsen "lungebetændelse" bruges af og til mere bredt om enhver tilstand, der giver en betændelsestilstand i lungerne (for eksempel autoimmune sygdomme, kemisk ætsning eller reaktion på narkotika); men en mere præcis betegnelse for disse betændelsestilstande er pneumonitis. Smittekilderne blev før i tiden inddelt i "typiske" og "atypiske" alt efter deres formodede symptomer. Men da beviserne ikke har understøttet denne inddeling, bliver den ikke længere understreget.
Tilstande og risikofaktorer, der kan øge risikoen for lungebetændelse omfatter rygning, immundefekt, alkoholisme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk nyresygdom og leversygdom. Brugen af syrehæmmende medicin såsom proton-pumpe hæmmere eller H2-blokkere menes også at øge risikoen for lungebetændelse. Alderdom øger også risikoen for lungebetændelse.
Bakterier Bakterier er den hyppigste årsag til lungebetændelse erhvervet uden for sygehus (community-acquired pneumonia, CAP), og pneumokokker isoleres i næsten 50% af tilfældene. Andre almindelige bakterier er: Haemophilus influenzae i 20%, Chlamydophila pneumoniae i 13% og Mycoplasma pneumoniae i 3% af tilfældene; gule stafylokokker; Moraxella catarrhalis; Legionella pneumophila og Gramnegative baciller. Flere af de ovennævnte ses hyppigere i resistente udgaver. Det gælder også resistente pneumokokker (DRSP) og methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA).
Organismer spredes lettere, når der er risikofaktorer til stede. Alkoholisme forbindes med pneumokokker, anaerobe organismer og Mycobacterium tuberculosis; rygning giver bedre betingelser for Streptococcus pneumoniae, Haemophilus influenzae, Moraxella catarrhalis og Legionella pneumophila. Fugle forbindes med Chlamydia psittaci; kvæg med Coxiella burnetti; indånding af maveindhold ved opkast med anaerobe organismer samt cystisk fibrose med Pseudomonas aeruginosa og Staphylococcus aureus. Streptococcus pneumoniae forekommer hyppigst om vinteren, og man bør undersøge for denne bakterie, hvis folk indånder mange anaerobe organismer.
Vira Hos voksne står virus for ca. en tredjedel af lungebetændelserne, og hos børn er det omkring 15%. Hyppige vira er: rhinovirus, coronavirus, influenzavirus, respiratorisk syncytialvirus (RSV), adenovirus og parainfluenza. Herpes simplex virus giver sjældent lungebetændelse, men det kan ske hos nyfødte, kræftpatienter samt efter organtransplantation eller voldsomme forbrændinger. Patienter, der har fået organtransplantation eller som på anden måde har nedsat immunforsvar, får oftere lungebetændelse fra cytomegalovirus. Patienter med en virusinfektion kan også få infektioner fra følgende bakterier: pneumokokker, Staphylococcus aureus eller Haemophilus influenzae, især hvis de også har andre helbredsproblemer. Forskellige vira ses hyppigst på forskellige årstider. I influenzasæsonen kan halvdelen af de virale lungebetændelser skyldes influenza. Andre virusudbrud kan være hantavirus og coronavirus.
Svampe Lungebetændelse fås sjældent af svampe, men det rammer især patienter med immundefekt pga. AIDS, immunsupprimerende lægemidler eller andre helbredsproblemer. Det skyldes oftest Histoplasma capsulatum, blastomyces, Cryptococcus neoformans, Pneumocystis jiroveci og Coccidioides immitis. Histoplasmose er vidt udbredt i Nord- og Sydamerika, Afrika, Asien og Australien, men sjældent i Europa.Klinisk Ordbog Coccidioidomycosis forekommer især i Californien. Antallet af tilfælde er steget i den sidste halvdel af den 20. århundrede, da folk rejser mere og tager mere medicin, der hæmmer immunsystemet.
Parasitter Forskellige parasitter kan påvirke lungerne, bl.a.: Toxoplasma gondii, Strongyloides stercoralis,Ascaris lumbricoides og Plasmodium malariae.Murray and Nadel (2010). Chapter 37. Organismerne kommer typisk ind i legemet gennem direkte kontakt med huden, indtagelse eller insektbid. Bortset fra Paragonimus westermani påvirker de færreste parasitter lungerne direkte, men sekundært efter andre steder. Nogle parasitter, især af arterne Ascaris ogStrongyloides giver en stærk eosinofil reaktion, som kan give eosinofil pneumoni. Ved andre infektioner, såsom malaria, påvirkes lungerne oftest gennem en systemsygdom forårsaget af cytokiner. I Ilande ses disse infektioner mest hos folk, der vender hjem fra en rejse eller hos immigranter. På verdensplan rammer infektionerne oftest patienter med nedsat immunforsvar.
Idiopatisk Idiopatisk interstitiel pneumonitis eller ikke-smittende lungebetændelse er en klasse lungesygdomme, såsom: diffus alveolær skade (diffuse alveorlar damage), organiserende lungebetændelse BOOP, ikke-specifik interstitiel lungebetændelse, lymfocytisk interstitiel lungebetændelse, deskvamativ interstitiel lungebetændelse, respiratory bronchiolitis interstitial lung disease og usual interstitial pneumonia (UIP).
Patofysiologi thumb|alt=Et skematisk diagram af menneskets lunger. Den tomme cirkel til højre repræsenterer en normal alveole og den til højre viser en alveole, der er fuld af væske som ved lungebetændelse|Lungebetændelse fylder lungens alveoler med væske og hindrer iltning. Alveolen til venstre er normal, mens den til højre er fyldt med væske som følge af lungebetændelse. Lungebetændelse starter typisk som en infektion af de øvre luftveje, som så flytter sig ned i de nedre luftveje.
Viralt Vira kan nå ned i lunger ad forskellige veje. Man får typisk respiratorisk syncytialvirus (RSV) ved at røre ved genstande som er kontamineret og så berøre øjne eller næse.Murray and Nadel (2010). Chapter 31. Andre virusinfektioner fås ved at indånde luftbårne kontaminerede dråber. Fra de øvre luftveje kan virussen komme ned i lungerne, hvor de invaderer de celler, der sidder på siden af luftvejene, alveolerne eller lungeparenkymet. Nogle vira, såsom mæslinger og herpes simplex, kan nå lungerne via blodet. Invasionen af lungerne kan give celledød af forskellig grad. Når immunsystemet reagerer på infektionen, kan der ske endnu større skader på lungerne. Hvide blodlegemer, som regel Agranulocytter, er den primære årsag til inflammationen. Mange vira skader ikke kun lungerne, men også andre organer, og de kan derfor forstyrre andre legemsfunktioner. Vira gør også kroppen mere disponeret for bakterieinfektioner, og så kan en bakteriel lungebetændelse opstå som en co-morbid tilstand, altså samtidig optræden af to indbyrdes uafhængige tilstande.
Bakterielt De fleste bakterier når lungerne/svælget ved indånding af små mængder organismer fra hals eller næse. Halvdelen af alle normaltfungerende mennesker indånder små mængder væske/stof til lungerne, når de sover. Der findes altid bakterier i halsen, men mulige smittebærere er der kun på bestemte tider og under bestemte forhold. Et fåtal af disse bakterier, såsom Mycobacterium tuberculosis og Legionella pneumophila når lungerne via kontaminerede, luftbårne dråber. Bakterier kan også spredes med blodet. Når først bakterierne er i lungerne, kan de invadere mellemrummene mellem celler og mellem alveoler, hvor makrofagerne and neutrofile (defensive hvide blodlegemer) prøver at gøre bakterierne inaktive. Neutrofilerne udskiller også cytokiner, som aktiverer immunforsvaret. Dette giver feber, kulderystelser og træthed, som er så velkendt ved bakteriel lungebetændelse. Neutrofiler, bakterier og væske fra de omgivende blodbaner fylder alveolerne, hvilket kan ses på røntgenbilleder af thorax (brystkassen).
Diagnose Lungebetændelse udredes typisk ud fra flere fysiske symptomer og et røntgenbillede af brystkassen. Det kan dog være svært at finde den tilgrundliggende årsag, da der ikke findes en prøve, som kan afgøre om lungebetændelsen er bakteriel eller ej. WHO har defineret lungebetændelse hos børn klinisk, enten ud fra hoste eller vejtrækningsbesvær, hurtig vejrtrækning, indtrækning af brystkassen eller bevidsthedssløring. Hurtig vejrtrækning defineres som mere end 60 vejrtrækninger per minut hos børn under to måneder, 50 vejrtrækninger per minut hos børn mellem to måneder og et år eller over 40 vejrtrækninger per minut hos børn mellem et og fem år. Hos børn er hurtig vejrtrækning og indtrækning af det nederste af brystkassen klarere symptomer end at lytte efter rallen med et stetoskop.