thumb|Midlertidig perron sommeren 2007, placeret ca. 150 meter fra stationsbygningen, mens sporarealet blev renoveret og der blev foretaget arkæologiske undersøgelser under banelegemet Svendborg Station er den primære jernbanestation i Svendborg på Sydfyn. Stationen åbnede samtidigt med jernbanestrækningen mellem Odense og Svendborg (i dag kaldt Svendborgbanen) den 12. juli 1876. Hovedbygningen er tegnet af N.P.C. Holsøe og blev indviet 10. juli 1878.

Togforbindelser Stationen betjenes på hverdage, uden for myldretiden med:

2 tog pr. time mod Odense

Øvrige jernbaner Svendborg-Nyborg Banen, der åbnede den 1. juni 1897 og lukkede den 30. maj 1964, havde sin egen station lige over for Svendborg Station, kaldt Svendborg N. Svendborg-Faaborg Banen, der var i drift fra 25. november 1916 til 22. maj 1954 havde fuld optagelse på Svendborg Station. I 1916, da stationen blev et knudepunkt for jernbanen fik hovedbygningen en tilbygning mod nord, tegnet af Heinrich Wenck. Tilbygning er i dag revet ned i forbindelse med at Svendborg Kommune i 2012/13 opførte en ny trafikterminal på sporarealet umiddelbart nord for stationsbygningen. Bortset fra ventesalen, anvendes hovedbygningen ikke længere til stationsformål.Svendborg Kommune: Fremtidens havn – om renovering af Svendborgs havn og opførelse af ny trafikterminal

Svendborg Havnebane Svendborg Havnebane, der allerede ses på bykortet over Svendborg omkring 1900, førte til flere havne- og industrispor ved Nordre Kaj. Herfra gik et spor mod syd på Jessens Mole til en kaj over for Frederiksø. Senere blev et sidespor ført over til øen på en bro, og havnebanen blev ført videre på Havnepladsen til færgelejet, hvor Ærøfærgen 1934-94 overførte godsvogne til og fra Ærøskøbing.

Havnebanen er nedlagt. Der ses stadig skinner i asfalten på Nordre Kaj og Havnepladsen. På Jessens Mole er der asfalteret mellem skinnerne, så havnebanen kan bruges som cykel- og gangsti.

Galleri

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Svendborg Station på dsb.dk havnebaner.dk: Svendborg

Se også Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark#Svendborg Havnebane

Kategori:Stationer på Svendborgbanen Station Kategori:Etableret i 1876 Station