thumb|right|Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt: Miðgarðsormr, "Midgårds orm/slange", I de norrøne kilder oftere omtalt Jørmungand (norrønt: Jǫrmungandr eller Jörmungandr, dansk: "Frygteligt uhyre") er i nordisk mytologi en ubegribelig stor og uhyrlig havslange eller hvormed, der lever i verdenshavet og kredser hele vejen rundt om jorden (Midgård) og bider sig selv i halen, et eksempel på en ouroboros. Eftersom han omkredser Midgård, kaldes uhyret også Verdensormen eller Verdensslangen. Midgårdsormen er en del af jætteslægten. Han er barn af Loke og Angerboda. Hans søskende er Hel og Fenrisulven, og hans tre halvsøskende er Vale, Narfe og Sleipner. Et af tegnene på begyndelsen på Ragnarok er, at Midgårdsormen slipper sin hale fra sin mund.
Midgårdsormen ligger i verdenshavet, efter at Odin i asernes forsøg på at kontrollere de kaotiske bæster, har kastet ham derud for at drukne ham. Ormen slynger sig om hele Midgård og bider sig selv i halen. Et andet eksempel på et kaotisk bæst, der er blevet uskadeliggjort af guderne er Fenrisulven, der blev lænket.
Thor konfronteres med Midgårdsormen to gange. Første gang, da Thor, Loke og Tjalve besøger Udgårdsloke. Her forsøger Thor forgæves at løfte en kæmpekat, som viser sig at være Midgårdsormen. Anden gang er under en sejltur, hvor Thor har selskab af jætten Hymer. Thor får lokket Midgårdsormen frem og vil dræbe ham med Mjølner, men forstyrres af Hymer.
En mægtig vølve har spået, at Thor og Midgårdsormen vil mødes endnu en gang, nemlig ved Ragnarok, hvor de vil udkæmpe den endelige kamp. Midgårdsormen vil da komme op på land og bugte sig gennem dale og enge, og under den drabelige kamp vil Thor dræbe ormen, hvorefter han bliver dræbt af ormens edder.
Se også Thors besøg hos Hymer for beretningen om Thors og Hymers fisketur, hvor de møder ormen. De nordiske guders familietræ Naga (mytologi) Ormen i dybet
Litteratur Peter Vang Petersen: "Bid" (Skalk 1993 nr. 6; s. 28)
Eksterne henvisninger
Michael Neiß: "Midgårdsormen och Fenrisulven. Två grundmotiv i vendeltidens djurornamentik. Kontinuitetsfrågor i germansk djurornamentik, I." (Fornvännen 99 (2004); s. 9-25) Michael Neiß: "Uppslagsrikt beslag från helig plats. Om djurornamentiken från Lilla Ullevi i Bro" (Fornvännen 105 (2010); s. 1-8)
Kategori:Skabninger i nordisk mytologi