thumb|En amerikansk Bibel fra 1859.
Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger"Gads religionsleksikon) er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen. Den jødiske Bibel, også kaldet Tanakh, er stort set identisk med Det Gamle Testamente i den kristne Bibel. I kristendommen varierer antallet og indholdet af Bibelens bøger.
Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele. Det Gamle Testamente er næsten identisk med den jødiske Bibel, der var delt i tre: Torah (Loven), Nevi’im (Profeterne) og Kethuvim (Skrifterne). Bibelen indeholder i nogle kirkesamfund yderligere de Deuterokanoniske Bøger, som i den katolske og ortodokse kirke medregnes til Det Gamle Testamente, men som ikke regnes for kanoniske af alle jøder og protestanter. I de fleste protestantiske bibler udelades de helt. Den tidlige kristendom byggede på Septuaginta, den græske oversættelse af Tanakh, som har rødder i det 3. århundrede f.Kr.. Septuaginta indeholdt de deuterokanoniske skrifter. Det Nye Testamente indeholder de særligt kristne skrifter, som blev skrevet på græsk i det første århundrede e. Kr. (Apokryferne findes således ikke i den hebraiske Bibel).
Bibelen indeholder skrifter af vidt forskellige genrer som jura, poesi, historie og profeti. Bibelens bøger inddeles i protestantisk tradition i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling er først kommet til, da det blev nødvendigt at henvise nøjagtigt til bibelstederne. Bibelen er almindeligt anset for at være den mest solgte bog nogen sinde.Best selling book of non-fiction Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Pr. oktober 2016 er hele Bibelen oversat til 636 sprog, Det Nye Testamente til 1.442 sprog og andre dele af bibelen til 1.145 sprog. Bibelen er helt eller delvist tilgængelig på 3.223 sprog.Scripture & Language Statistics 2016 på wycliffe.net
Etymologi Det danske ord Bibel har en lang og ofte utydelig etymologisk historie. Betegnelsen stammer fra græsk biblía (flertalsformen af biblíon lille bogOrdbog over det danske sprog – Bibel) som formentlig stammer fra det græske bíblos eller býblos som betyder papyrus, skriftrulle eller bog efter den fønikiske havneby Byblos, hvorfra papyrus blev eksporteret.Sven Brüel og Niels Åge Nielsen, Fremmedordbog, 11.udgave ved Lillian Plon, Gyldendal 1993, side 74. Det græske udtryk ta biblia bruges om den kristne kirkes kanoniske skrifter så tidligt som 223 e. Kr.Online Etymology Dictionary – Bible Ordet blev på latin brugt i udtrykket biblia sacra (de hellige skrifter).
Den jødiske bibel
Den jødiske Bibel (hebr. תנ"ך tanakh) indeholder 39 skrifter og er næsten identisk med Det Gamle Testamente. Den er skrevet på hebraisk, hovedsageligt af og til hebræere. Tanakh (TaNaKh) er et initialord for de tre dele i den hebraiske bibel: Torah ("Loven"), Nevi’im ("Profeterne") og Ketuvim ("Skrifterne"). Teksten var oprindeligt hele de kristnes bibel og bliver flere steder i Det Nye Testamente refereret til som "skriften" eller "skrifterne".Fx og . Den hebraiske Bibel er en vigtig kilde til det teologiske studie af Bibelen, og teologistuderende undervises i hebraisk for at kunne studere teksten på originalsproget.
Hvor skrifterne i den jødiske Tanakh inddeles i de tre hovedinddelinger, Loven, Profeterne og Skrifterne, har den kristne tradition arrangeret Det Gamle Testamentes skrifter i overensstemmelse med Septuaginta (LXX), der inddeler Bibelens bøger i historiske skrifter, visdomsskrifter og profetiske skrifter. Det giver et mere eskatologisk præg, der peger frem mod forløsning, idet samlingen slutter med den messianske profeti sidst i Malakias’ Bog modsat Tanakh, der slutter med opfordringen til at bygge et nyt tempel i Anden Krønikebog.
Den jødiske tradition inddelte omkring det 5. århundrede f.Kr. de fem Mosebøger i 54 ugentlige afsnit, som læses højt som toralæsning hver sabbat. Cyklussen ender og gentages ved den jødiske fest Sukkot. Disse inddelinger svarer ikke til de nuværende kapitler.
Torah thumb|Torahrulle på hebraisk åbnet så den viser . Torahen eller "loven" forstået som "instruktion" er grundlaget for de religiøse jødiske regler og forskrifter og består af: Første Mosebog (hebr. בראשית Bereshit, gr. Γένεσις Génesis, latin Genesis). Anden Mosebog (hebr. שמות Shemot, gr. Ἔξοδος Éxodos, latin Exodus). Tredje Mosebog (hebr. ויקרא Vayikra, gr. Λευϊτικόν Leuitikón, latin Leviticus). Fjerde Mosebog (hebr. במדבר Bamidbar, gr. Ἀριθμοί Arithmói, latin Numeri). Femte Mosebog (hebr. דברים Devarim, gr. Δευτερονόμιον Deuteronómion, latin Deuteronomium).
Den hebraiske titel kommer fra det første ord i hver del bortset fra Fjerde Mosebog, hvor det er det femte ord. Bøgerne indeholder 613 mitzvot eller bud fra Gud, som danner basis for den religiøse jødiske lov (Halakha).
Torahen beskriver tre stadier i forholdet mellem Gud og menneske. Første Mosebog 1-11 beskriver menneskehedens generelle historie med skabelsen, syndefaldet og menneskets forfald derefter. De sidste 39 kapitler i Første Mosebog, hvor Abraham udvælges til stamfader til et talrigt folk, hvorigennem skal velsignes. Abraham blev af Gud kaldet til at drage til Kana'an hvor løftet blev gentaget til hans efterkommere, Isak, Jakob og Josef. I de sidste fire bøger fortælles historien om Moses, som levede flere hundrede år efter patriarkerne i Egypten, og beretter om israelitternes udvandring fra Egypten, ørkenvandringen og fornyelsen af pagten med Gud ved Sinai Bjerg. Torahen ender med Moses' død.
Nevi'im Nevi'im eller "profeterne" indbefatter nogle skrifter, der henviser til de historiske skrifter i Bibelen. Bøgerne beskriver dommertiden, oprettelsen af det israelitiske monarki, delingen i to kongeriger og profeter som, på Guds vegne, advarer og dømmer kongerne og folket i Israel. Skrifterne slutter med babylonernes erobring af Sydriget Juda. Ifølge jødisk tradition bliver Nevi'im inddelt i otte bøger. Den inddeling følges ikke i normale danske bibeler:
Josvabogen (hebr. יהושע Yehoshua). Dommerbogen (hebr. שופטים Shoftim). Samuel, inkluderer 1 Sam og 2 Sam (hebr. שמואל Shemuel). Kongerne, inkluderer 1 Kong og 2 Kong (hebr. מלכים Melakhim). Esajas, (hebr. ישעיהו Yeshayahu). Jeremias, (hebr. ירמיהו Yirmiyahu). Ezekiel, (hebr. יחזקאל Yekhezkel). Tolvprofetbogen, (hebr. תרי עשר Tre Asar), inkluderer de tolv små profeter: Hoseas’ Bog, Joels Bog, Amos' Bog, Obadias' Bog, Jonas' Bog, Mikas Bog, Nahums Bog, Habakkuks Bog, Sefanias’ Bog, Haggajs Bog, Zakarias’ Bog og Malakias’ Bog.
Ketuvim Ketuvim, eller "skrifterne" på dansk, er 11 bøger skrevet af forskellige forfattere og indeholder den israelitiske visdomslitteratur. Ifølge rabbinsk tradition er mange af salmerne skrevet af David; Kong Salomon formodes som ung at være forfatteren til Højsangen, Ordsprogenes Bog midt i livet og Prædikerens Bog i hans alderdom. Ruths bog er den eneste bibelske bog om en ikke-jøde. Fem af bøgerne kaldes "De fem Skriftruller" (Megilot) og bliver læst op under de jødiske fester: Højsangen ved påsken; Ruths Bog ved shavuot; Klagesangene ved tisha b'av; Prædikerens Bog ved sukkot; og Esters Bog ved purim. Overordnet set indeholder "skrifterne" poesi, filosofiske refleksioner over livet, profeternes og andre israelitiske lederes levned under det babylonske fangenskab. Det ender med det persiske dekret, som tillader jøderne at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge templet.
Salmernes Bog (hebr. תהלים Tehillim). Ordsprogenes Bog (hebr. משלי Mishlei). Jobs Bog (hebr. איוב Iyyov). Højsangen (hebr. שיר השירים Shir ha-Shirim). Ruths Bog (hebr. רות Rut). Klagesangene (hebr. איכה Eikhah, også kaldet קינות Kinot). Prædikerens Bog (hebr. קהלת Kohelet). Esters Bog (hebr. אסתר Ester). Daniels Bog (hebr. דניאל Daniel). Ezras Bog, inkluderer Nehemias' Bog (hebr. עזרא Ezra). Krønikebogen, inkluderer 1 Krøn og 2 Krøn (hebr. דברי הימים Divrei ha-Yamim).
Den kristne bibel
Det Gamle Testamente Det Gamle Testamente er indholdsmæssigt identisk med den jødiske Bibel og har fået betegnelsen, fordi den i kristen sammenhæng repræsenterer "Den Gamle Pagt". Det var den pagt, Gud sluttede med Moses på Sinai. Allerede i taler profeten om en "ny pagt", der skal erstatte den gamle pagt. I begyndelsen af kirkens historie var den græske oversættelse af den hebraiske bibel, Septuaginta, kirkens Bibel. Efterhånden blev flere skrifter, der repræsenterede den kristne fortolkning af Tanakh, kanoniseret og formede "Den Nye Pagt". Jesus Kristus er den nye pagts repræsentant, og Det Gamle Testamente læses af kristne i lyset af Jesus som opfyldelse af messiasprofetierne. Hebræerbrevet siger: "Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt." () Jesus bliver for kristne en fortolkningsnøgle og får afgørende betydning for forståelsen af den hebraiske bibel.Müller, 2004, side 10-18 og 368-371.
Det Nye Testamente thumb|Det ældste bevarede fragment af Det Nye Testamente, Papyrus P52, dateret til begyndelsen af det andet århundrede.
Det Nye Testamentes 27 skrifter er skrevet på græsk og er inddelt efter forskellige principper. Først er der de historiske skrifter med de fire evangelier, Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet. De er sandsynligvis sorteret efter alder. Derefter kommer Apostlenes Gerninger, som danner overgang fra evangelierne til brevene, som ofte handler om apostlenes gerninger.
Paulus' breve består af 13 breve og er inddelt i to kategorier: Menighedsbrevene, som er sorteret efter størrelse, og de personlige breve. Derefter kommer Hebræerbrevet, som på grund af usikkerhed om forfatterskabet er sat efter Paulus’ breve. I begyndelsen af kirkens historie mentes Paulus at være forfatteren. De syv katolske breve (eller almindelige breve) har denne betegnelse, fordi de ikke har en specifik modtager, men er skrevet til et bredt publikum. Johannes' Åbenbaring er den naturlige afslutning på den kristne bibel med syner om den nye himmel og den nye jord. GT repræsenterer forjættelsen, NT repræsenterer opfyldelsen, og GT er til stede i NT ved over 300 citater.
Paulus' personlige breve: Romerbrevet, 1. Korintherbrev, 2. Korintherbrev, Galaterbrevet, Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolossenserbrevet, 1. Thessalonikerbrev, 2. Thessalonikerbrev, 1. Timotheusbrev, 2. Timotheusbrev, Titusbrevet og Filemonbrevet.
De syv katolske breve: Jakobsbrevet, 1. Petersbrev, 2. Petersbrev, 1. Johannesbrev, 2. Johannesbrev, 3. Johannesbrev og Judasbrevet.
Kanonisering
Ordet "kanon" betyder rettesnor, målestok. I den tidlige kirke betød ordet samlingen af de hellige skrifter til brug i menigheden. Betegnelsen blev hurtigt ensbetydende med en lukket gruppe bøger med autoritet i betydningen, regel eller retningslinje. Bøger, der ikke fandtes på denne liste, omtaltes som "apokryfe" dvs. skjulte.Stagg., 1962. De er Guds autoritative ord til menigheden på jorden.
Kanoniseringen af den jødiske bibel Det Nye Testamente (NT) bevarer tredelingen fra den jødiske Bibel: Loven, Profeterne og Skrifterne. I henviser Jesus til det "som står skrevet om mig i Moseloven, hos profeterne og i salmerne." Hvilket er en tidlig henvisning til den tredelte hebraiske tekst, som blev kanoniseret i disse tre stadier: Loven før eksilet i Babylon i 586 f. Kr., Profeterne, omkring den syriske forfølgelse af jøderne og Skrifterne efter Kristi fødsel. Der er ikke konsensus i sagen blandt teologer.
I sidste halvdel af første århundrede blev tidlige kristne skrifter accepteret som autoritative. Det medvirkede til at jøderne "lukkede" deres kanon, som ellers af natur havde stået åben pga. de profetiske skrifters natur. De medtog færre skrifter, end hvad der var oversat til græsk i Septuaginta. Denne kanon forudsætter Filon, Josefus, Det Nye Testamente () og Talmud.