Fleksibelt gensvar (en:flexible response) var en miltærstrategi, formuleret i 1950 af Paul Nitze, som var hovedmanden bag NSC-68, en tophemmelig gennemgang af USA's sikkerhedspolitik. Gaddis (2005):211 Strategien forudsatte, at USA skulle reagere på en sovjetisk aggression, uanset hvor i verden, den fandt sted, uden at optrappe konflikten, men også uden at trække sig ud af den, før den var løst.NSC-68's indhold er nu kendt, se også Gaddis (2005):212 Strategien forudsatte også anvendelsen af hemmelige operationer og var dermed medvirkende til at styrke CIAs magtbeføjelser. Johnson (1989):10.
John F. Kennedys reaktion på Cubakrisen og Lyndon B. Johnsons strategi i Vietnamkrigen byggede på fleksibelt gensvar. En af konsekvenserne var en voldsom stigning i udgifterne til militæret, en anden var optrapningen af Vietnamkrigen efter Johnsons valgsejr i 1964. Gaddis (2005):217
Det fleksible gensvar flyttede i nogen grad fokus fra den direkte konflikt mellem stormagterne, men indebar samtidig en optrapning af regionale konflikter, især i Vietnam, men også i Sydamerika f.eks. Chile under Salvador Allende
Noter
Litteratur Gaddis, John Lewis (2005): Den Kolde Krig, Gyldendal Johnson, Loch K. (1989): America's Secret Power:The CIA in Democratic Society, New York, Oxford University Press.
Kategori:Den kolde krig Kategori:Politiske doktriner