Den åbne grav (en.: Murder on the Links) er en krimi af Agatha Christie fra 1923, hvori Hercule Poirot og Arthur Hastings er på morderjagt i Frankrig. Den franske politimand Giraud antager, at Poirot er en amatør, men må til sidst erkende, at den lille belgiske detektiv er et større geni end ham selv. Plot Plottet i Christies anden roman med Poirot i hovedrollen er indviklet med tråde til et drab, begået adskillige år tidligere, og flere aktuelle forbrydelser, som skal opklares. Meget afhænger af, om læseren finder det sandsynligt, at det franske politi overser et meget påfaldende bevis .
Hastings bliver forelsket i en af de mistænkte, og i sidste kapitel antydes det, at parret påtænker at bosætte sig i Sydamerika. I sin selvbiografi skriver Christie: ”Hvis jeg absolut skulle have en kærlighedsaffære med i denne bog, kunne jeg lige så godt gifte Hastings bort. For at sige sandheden, tror jeg, at jeg var blevet en smule træt af ham” Jf. Osborne (1982), s. 24
Anmeldelser Romanens kvalitet er omstridt. Robert Barnard (1980), kapitel III, betegner den som ”alt for udspekuleret”, mens Charles Osborne (1982), s. 24 finder, at løsningen på gåden er ”djævelsk intelligent”.
Bearbejdning Den åbne grav er en episode i tv-serien om Poirot med David Suchet i hovedrollen. Den blev vist i England 11. februar 2005 og har været vist i DR's løbende udsendelser af serien siden 2009. Se også: "Agatha Christie: Poirot" Murder on the Links Hele serien har siden februar 2026 været tilgængelig på TV2 Play., TV2 Play, Hentet den 11. april 2026
Danske Udgaver C. Maylands Bogtrykkeri; 1925. Hasselbalch; 1938. (Under titlen: "Mordet på golfbanen") Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, bind 5); 1960 Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, bind 5); 1964 Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner, bind 5); 1968 Wangel;Forum; 1991.
Noter
Litteratur Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London) Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)
Kategori:Romaner fra England Kategori:Litteratur i 1923 Kategori:Krimier Kategori:Hercule Poirot bøger