thumb|right|Grábrók-kraterne i Island. Den vulkanske aktivitet i Island er stor på grund af unikke geologiske forhold. Island har omkring 130 vulkanske bjerge, hvoraf 18 har haft udbrud siden bosætningen af Island begyndte. I løbet af de sidste 500 år har Islands vulkaner sandsynligvis stået for ⅓ af den totale produktion af lava på kloden. Selv om sprækkeudbrudet fra Lakagígar ved Laki over en otte måneders periode i 1783-1784, producerede den største mængde lava (14 km3) for en enkelt udbrudsbegivenhed på Jorden, indenfor de sidste 500 år, var udbruddet fra Eldgjá i 934 og andre udbrud siden sidste istid endnu større.Gunnar Karlsson (2000), Iceland's 1100 Years, s. 181

Den høje koncentration af vulkansk aktivitet i området skyldes, dels at der er et hot spot under øen, dels Islands placering på den midtatlantiske ryg. Island ligger på toppen af skellet mellem den eurasiske plade og den nordamerikanske plade, og det meste af den vulkanske aktivitet er koncentreret omkring dette pladeskel, som passerer Island fra sydvest til nordøst. En del vulkansk aktivitet sker også langs skellet i havet udenfor øen, specielt udenfor sydkysten. Dette inkluderer undersøiske vulkaner, og også nydannede vulkanske øer såsom Surtsey og Jólnir.

Eyjafjallajökulls vulkanudbrud i 2010 er den mest kendte vulkanske aktivitet indenfor de senere år, da askeskyen fra udbruddet forstyrrede flytrafikken i store dele af Europa, samt de transatlantiske ruter, i adskillige uger.

Vulkanske og seismiske zoner i Island thumb|300px|Vulkanske zoner i Island De aktive dele af Island kan inddeles i et antal zoner. Mod sydvest går den Midtatlantiske ryg i land som Reykjanes Vulkanske Bælte (RVB), der blandt andet inkluderer vulkanen Krýsuvík nær Reykjavik. Ved vulkanen Hengill deler spredningszonen sig i den Vestlige Vulkanske Zone (WVZ) og den Syd-Islandske Seismiske Zone (SISZ). WVZ strækker sig fra Hengill og frem til Hveravellir i nordenden af gletsjeren Langjökull. I denne zone findes blandt andet vulkanen Prestahnúkur og det velkendte aktive område med Geysir. SISZ er ikke vulkansk aktivt, men her kan ganske kraftige jordskælv forekomme. Mod øst mødes SISZ med den Østlige Vulkanske Zone (EVZ), der er ansvarlig for langt den meste vulkanske aktivitet i Island. Denne zone inkluderer blandt andet de aktive vulkaner Hekla, Katla, Grímsvötn og Bárðarbunga. EVZ strækker sig fra Vestmannaeyjar i syd til Vatnajökull i nord. Fra nordenden af Vatnajökull og frem til Tjörnes halvøen i Nordisland findes den Nordlige Vulkanske Zone (NVZ), der inkluderer vulkanerne Askja og Krafla. Desuden findes der det Midt-Islandske Bælte (MIB) som strækker sig fra Langjökull til Vatnajökull med vulkanen og gletsjeren Hofsjökull. Der findes også et par isolerede vulkanzoner, nemlig Snæfellsnes Vulkanske Bælte (SVB) i vest og Öræfajökull Vulkanske Bælte (ÖVB) i østenden af Vatnajökull.

Vulkaner på Island thumb|300px|Kort med markering af de vulkanske systemer på Island. Der findes mange forskellige vulkantyper i Island. Den mest hyppige type er sammensatte vulkaner som er spredt over et stort område, og som almindeligvis er en del af en kæde med vulkaner.

De vigtigste vulkaner

Reykjanes Vulkanske Bælte Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger Krýsuvík 379 ~1340 2

Vestlige Vulkanske Zone Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger Hengill 803 90 AD (± 100 år) 2 Flere geotermiske kraftværker Prestahnúkur 1386 7550 BC (± 500 år) Vestlige Langjökull Hveravellir 1360 950 AD ± 50 år 6 Østlige Langjökull

Østlige Vulkanske Zone Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger Hekla 1491 2000 3 Eyjafjallajökull 1666 2010 4 Katla 1512 1918 5 Under Mýrdalsjökull; forårsagede Eldgjá udbruddet i AD 934 Grímsvötn 1725 2011 4 Forårsagede Laki udbruddet 1783 Bárðarbunga 2005 2014 Torfajökull 1259 1477 3 Vestmannaeyjar 174 1973 Surtsey i 1963, Eldfell på Heimaey i 1973

Nordlige Vulkanske Zone Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger Askja 1516 1961 5 Krafla 650 1984 4 Kverkfjöll 1920 1968 1

Midt-Islandske Bælte Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger Hofsjökull 1782 Hvilende Aktiv siden istiden Tungnafellsjökull 1535 Hvilende Aktiv siden istiden

Snæfellsnes Vulkanske Bælte Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger Snæfellsjökull 1448 200 AD (± 150 år) 2 Ljósufjöll 988 960 AD (± 10 år) 3

Öræfajökull Vulkanske Bælte Vulkansystem Højde (m) Koordinater Sidste udbrud VEI Bemærkninger Öræfajökull 2119 1727 5 Islands højeste bjerg Esjufjöll 1760 1927

Geotermisk aktivitet Der er også flere områder på øen som har stor geotermisk aktivitet, såsom den centrale vulkan Hengill med Hveragerði, Haukadalur med den velkendte Geysir, og Hveravellir.

Kilder

Eksterne henvisninger Billeder fra Grimsvotn-udbruddet i 2004 Geografisk søgemaskine og kort over Island