Operation Goodwood var et angreb, som blev iværksat den 18. juli 1944 under Operation Overlord i 2. Verdenskrig. Angrebet blev gennemført af den britiske hær øst for byen Caen i Normandiet. 8. britiske korps anførte angrebet med tre panserdivisioner støttet af 1. korps på den østlige flanke og 2. canadiske korps på den vestlige. Canadierne gennemførte samtidig deres eget angreb med kodenavnet Operation Atlantic for at erobre resten af Caen.
Da Operation Goodwood sluttede den 20. juli, var panserdivisionerne brudt gennem de forreste tyske linjer og var trængt 11 km frem, inden de blev stoppet ved Bourguébus-højderyggen, selv om panservogne var nået længere frem og over højderyggen længere sydpå.
Siden juli 1944 har der været en kontrovers om formålet med operationen: om det var et begrænset angreb for at sikre Caen og fastholde tyske enheder i den østlige del af brohovedet i Normandiet og dermed forhindre dem i at gribe ind overfor det amerikanske udbrud i Operation Cobra, eller om det var en fejlslagent forsøg på at bryde ud af brohovedet?
Flere historikere har betegnet operationen som det største kampvognsslag den britiske hær nogensinde har udkæmpet.Oplev invasionen og D-dagen http://aoh.dk/, hentet 2. marts 2014
Baggrund
Den historiske by Caen i Normandiet var et af målene på D-dagen for den britiske 3. infanteridivision, som blev landsat på Sword Beach den 6. juni 1944.Williams, p. 24 Erobringen af Caen var et ambitiøst mål, men er af historikeren L. F. Ellis beskrevet som det vigtigste mål på D-dagen for generalløjtnant John Crockers 1. Korps. Operation Overlord planlagde, at 2. armé skulle sikre sig byen og derpå danne en frontlinje fra Caumont-l'Éventé til sydøst for Caen for at sikre sig flyvepladser og beskytte den venstre flanke af den 1. amerikanske armé, mens den rykkede frem mod Cherbourg.Ellis, p. 78 Besiddelsen af Caen og omegn ville give 2. armé et passende opmarchområde til et fremstød sydpå mod Falaise, som i sig selv kunne anvendes som omdrejningspunkt for en drejning mod Argentan og derpå mod Touques-floden.Ellis, p. 81 Terrænet mellem Caen og Vimont var særligt lovende, da det var åbent, tørt og velegnet til hurtige offensive operationer. Da de Allierede havde langt flere kampvogne og mobile enheder end tyskerne, ville et skifte til et mere flydende slag være til deres fordel.Van-Der-Vat, p. 146
Da invasionsstranden var overfyldt af mandskab og udstyr, blev indsættelsen af panserstyrker forsinket, og en del af dem måtte afgives til angreb på stærke tyske stillinger langs den 17 km lange vej mod Caen. Derfor kunne 3. panserdivision ikke angribe Caen på D-dag og blev stoppet i byens udkant.Wilmot, pp. 284-286 Senere angreb mislykkedes, da den tyske modstand voksede i styrke. I Operation Pinch opgav man et direkte angreb og forsøgte et knibtangsangreb, som omfattede 1. korps og 30. korps.Ellis, p. 247 Det blev indledt den 7. juni med det formål at omringe Caen fra øst og vest.Forty, p. 36 1. Korps angreb mod syd fra det område, som 6. luftbårne division havde erobret på D-dag. Det blev stoppet af den tyske 21. panzerdivision,Ellis, p. 250 og angrebet med 30. korps gik i stå foran Tilly-sur-Seulles, vest for Caen pga. kraftig modstand fra Panzer Lehr-divisionen. I et forsøg på at tvinge Panzer Lehr til at trække sig tilbage eller overgive sig,Ellis, p. 254 og for at holde operationerne flydende, trængte den britiske 7. panserdivision ind i et nyt hul i den tyske front og forsøgte at erobre byen Villers-Bocage.Taylor, p. 10 Det resulterende daglange slag ved Villers-Bocage endte med at 7. panserdivision trak sig tilbage fra byen,Taylor, p. 76 men den 17. juni var Panzer Lehr blevet trængt tilbage og 30. korps havde erobret Tilly-sur-Seulles.Forty, p. 97 Et nyt angreb fra 7. panserdivision blev aldrig til nogetEllis, p. 255 og yderligere offensiver blev opgivet, da Den engelske kanal den 19. juni blev ramt af en alvorlig storm, som varede i tre dage og i alvorlig grad forsinkede den allierede opmarch.Williams, p. 114 De fleste konvojer af landgangsbåde og skibe, som allerede var undervejs, blev tvunget tilbage til britiske havne. Pramme på slæb og 3 km pontonveje til Mulberry-havnene gik tabt og 800 fartøjer lå strandede på Normandiets kyst til den næste springflod i juli.Wilmot, p. 322
Efter stormen blev det næste store angreb igangsat. Under kodenavnet Operation Epsom var det meningen, af 8. korps skulle rykke frem og erobre højlandet ved Bretteville-sur-Laize for at omringe Caen.Clark, pp. 31-32 8. Korps skulle angribe vest for Caen og trænge sydpå over Odon-floden og Orne-floden.Clark, pp. 32-33 Inden angrebet blev Operation Martlet,Clark, p. 21 som skulle sikre 8. korps' flanke ved at erobre højlandet til højre for deres fremrykning, startet. Selv om det lykkedes tyskerne at stoppe offensiven, måtte de indsætte alle deres til rådighed stående styrker,Hart, p. 108 herunder 2 panzerdivisioner, som netop var ankommet til Normandiet,Reynolds (2002), p. 13 og som var øremærkede til en planlagt offensiv mod britiske og amerikanske stillinger omkring Bayeux.Wilmot, p. 334 Adskillige dage senere indledte 2. armé en ny offensiv under kodenavnet Operation Charnwood med henblik på at erobre Caen. Som forløber for Charnwood blev der gennemført et forsinket angreb på Carpiquet under kodenavnet Operation Windsor.Jackson, p. 60 Ved et frontalt angreb blev den nordlige del af byen indtagetWilliams, p. 131, men tyske tropper holdt stadig den sydlige del af byen syd for Orne-floden, herunder stålværket ved Colombelles,Bercuson, p. 222 som var en fremragende observationspost for artilleriet.Trew, p. 53
Planlægning og forberedelse
Allieret planlægning og forberedelse Den 10. juli holdt general Bernard Montgomery, chefen for de allieredes landstyrker i Normandiet, et møde med generalløjtnanterne Miles Dempsey og Omar Bradley, som henholdsvis havde kommandoen over 2. britiske og 1. amerikanske armé, i sit hovedkvarter for at diskutere de næste angreb, der skulle igangsættes af 21. armégruppe efter afslutningen af operation Charnwood og 1. armés indledende udbrudsoffensiv.Wilmot, p. 351 Montgomery godkendte Operation Cobra,Williams, p. 175 et stort udbrudsforsøg, som skulle gennemføres af 1. armé den 18. juli og gav Dempsey ordre til at "fortsæt med at slå til, træk den tyske styrke til dig, især de tyske kampvogne, så vejen bliver banet for Brad[ley]".
I begyndelsen af juli meddelte de allierede styrkers generaladjudant Ronald Adam Montgomery, at der var knaphed på infanteri og at der ikke kunne sendes tilstrækkelige forstærkninger til Frankrig.Hart, p. 64 Denne knaphed fik Dempsey til at overtale Montgomery til at iværksætte et angreb, som udelukkende bestod af panserdivisioner, en operation som var i strid med Montgomerys politik om aldrig at anvende en sådan styrke;Hart, pp. 64-65 da Dempsey kunne tåle at miste kampvogne, men ikke infanteri.Hart, p. 65 I midten af juli havde 2. armé 2250 middeltunge kampvogne og 400 lette kampvogne i brohovedet,Van-Der-Vat, p. 158 hvoraf de 500 var i reserve for at kunne erstatte tab,Dunphie, p. 30 i tre panserdivisioner foruden syv uafhængige panserbrigader.
Klokken 10 den 13. juli mødtes Dempsey med tre af sine fem korpschefer for at diskutere det kommende angreb. Senere samme dag blev den første ordre om Operation Goodwood udstedt.Trew, p. 64 Dette dokument indeholdt imidlertid kun foreløbige instruktioner og var en generel beskrivelse af operationen. Den blev udsendt for at muliggøre den nødvendige detailplanlægning, og ændringer måtte påregnes.Jackson, p. 72 Den blev også afleveret i Storbritannien for at anfordre den nødvendige grad af luftstøtte til operationen.Wilmot, p. 353 Grundridset for planen gik ud på at 8. korps med tre panserdivisioner, skulle angribe mod syd fra Orne-brohovedet. 11. panserdivision skulle rykke mod sydvest over Bourguébus-højderyggen og Caen-Falaise vejen i retning af Bretteville-sur-Laize, Guards panserdivision skulle rykke mod sydøst for at erobre Vimont og Argences og 7. panserdivision, som var den sidste, der skulle gå i aktion skulle støde frem til Falaise. 3. infanteridivision og dele af 51. infanteridivision skulle sikre 8. korps østlige flanke ved at erobre området omkring Émiéville, Touffréville og Troarn.Trew, pp. 64–65 2. canadiske korps skulle indlede et angreb med kodenavnet Operation Atlantic på den vestlige flanke af 8. korps for at befri den del af Caen, som lå syd for Orne-floden.Stacey, p. 169 De to operationer var planlagt til at begyndte den 18. juli, to dage inden den planlagte start på Operation Cobra.Williams, p. 161
Et angreb ud af Orne-brohovedet havde været foreslået i midten af juni og skulle være gennemført af det netop ankomne 8. korps for at omgå fronten ved Caen østfra. Operationen havde fået kodenavnet Operation Dreadnought, men blev aflyst da Dempsey og O'Connor gav pessimistiske vurderinger til Montgomery af vanskelighederne i en sådan operation.
Den detaljerede planlægning begyndte fredag den 14. juliJackson, p. 79. Men den 15. juli udstedte Montgomery en skriftlig ordre til Dempsey om at gøre operationen knap så ambitiøs. Disse ordrer ændrede operationen fra at være et "dybt gennembrud" til et "begrænset angreb". Det blev antaget at tyskerne for ikke at risikere et gennembrud med koncentrerede panserstyrker ville blive tvunget til at indsætte deres reserver for at imødegå angrebet.Reynolds (2002), p. 44 Formålet med operationen var nu "at mødes med de tyske kampvogne i slag og "nedskrive" dem i en grad, så de ikke længere havde værdi for tyskerne" og samtidig forbedre 2. armés stilling.Ellis, pp. 330-331 Ordrerne sagde, at "en sejr på den østlige flanke vil hjælpe os til at opnå det vi ønsker på den vestlige flanke" men advarede om at operationerne ikke måtte bringe 2. armés stilling i fare, da det var den faste bastion, som var nødvendig for at de amerikanske operationer kunne lykkes.Ellis, p. 331 Målene for de tre panserdivisioner blev også begrænset. De skulle kun "dominere området Bourguébus-Vimont-Bretteville" selv om "panservogne skulle trænge langt mod syd mod Falaise og sprede uro og modløshed". 8. Korps mål var ændret fra et dybt stød mod Falaise til et begrænset fremstød sydvest for Caen. Det blev understreget, at 2. canadiske korps mål nu var af afgørende betydning, og først når de var nået ville 8. korps "slå til" som situationen måtte kræve det.
thumb|Britisk infanteri og kampvogne venter på at rykke frem ved starten på Operation Goodwood 18. juli 1944 8. Korps bestod af 61.808 mandJackson, p. 84 og 759 kampvogne. 11. panserdivision fik opgaven med at lede fremrykningen og fik til opgave at afskærme CagnyBuckley, p. 35 og erobre Bras, Hubert-Folie, Verrières og Fontenay-le-Marmion.Trew, p. 70 Panserbrigaden skulle omgå hovedparten af de tyskbesatte landsbyer og efterlade dem til de følgende enheder.Dunphie, p. 42 Divisionens infanteribrigade, 159. infanteribrigade, skulle i starten fungere uafhængigt af resten af divisionen og erobre Cuverville og Démouville.Ellis, p. 352 Guards panserdivision, som rykkede frem efter 11. panserdivision, skulle erobre Cagny og Vimont. 7. panserdivision, som angreb sidst skulle rykke sydpå forbi højderyggen ved Garcelles-Secqueville. Yderligere fremstød med panserdivisionerne skulle kun gennemføres efter ordre fra Dempsey.Trew, p. 66 Ordrerne til 2. canadiske korps blev udstedt den følgende dag. Korpset skulle befri Colombelles og den resterende del af Caen. Efter erobringen af disse områder skulle korpset forberede erobringen af Verrières-højderyggen.Stacey, pp. 170–171 I tilfælde af at den tyske front brød sammen under disse angreb ville der komme ordre om en dybere fremrykning.